Anbringelse udenfor hjemmet

Vejledning om anbringelse uden for hjemmet - sagens forløb Beslutningen om at fjerne et barn fra hjemmet uden forældrenes accept er et ekstremt indgribende tiltag over for en familie. Som følge heraf bliver en stor del af disse sager efterprøvet ved domstolene, efter at Ankestyrelsen har truffet sin afgørelse. Her kan du læse mere om de gældende regler og den juridiske proces.

Vær opmærksom på, at informationerne ikke er blevet opdateret siden april 2021. I visse situationer vurderes det, at barnets trivsel og sikkerhed er uforenelig med fortsat ophold i hjemmet. I sådanne tilfælde er kommunens socialforvaltning forpligtet til at intervenere. Det kan resultere i, at børn og unge-udvalget beslutter, at barnet skal anbringes et andet sted uden forældrenes samtykke.

Hvis en anbringelse allerede er iværksat, kan der vedtages yderligere restriktioner, såsom at samvær med forældrene skal foregå under professionelt tilsyn, eller at al kontakt til forældre og netværk midlertidigt skal afbrydes. Disse begrænsninger kan ligeledes omfatte forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, for eksempel i sager om samværsret, men i den resterende del af teksten benyttes betegnelsen forældremyndighedsindehaver.

Denne artikel gennemgår processen fra det øjeblik, forvaltningen indstiller en sag til udvalget, gennem Ankestyrelsens behandling og frem til en eventuel retslig afgørelse. Administrativ sagsbehandling Når forvaltningen indbringer en sag for børn og unge-udvalget, får de involverede parter tilbudt juridisk bistand gennem hele forløbet, hvilket størstedelen vælger at tage imod.

Der er desuden mulighed for at medbringe en bisidder til sagens møder. Børn og unge-udvalget afholder herefter et møde, hvor både indehaverne af forældremyndigheden og børn over 12 år kan deltage, og her træffer udvalget sin beslutning. Forældremyndighedsindehaverne modtager en skriftlig afgørelse, som kan påklages til Ankestyrelsen inden for en frist på fire uger.

Ankestyrelsen skal behandle klagen senest otte uger efter modtagelsen. Behandlingen foregår på et møde, hvor forældrene og børn over 12 år har ret til at være til stede.

Afgørelsen træffes af to jurister fra Ankestyrelsen samt to læge medlemmer udpeget af socialministeren. Ved stemmelighed er den juridiske formands stemme afgørende for udfaldet. Der deltager desuden en børnesagkyndig konsulent uden stemmeret, som yder rådgivning til mødets deltagere. En uge efter mødet fremsendes den endelige afgørelse til parternes advokater. Prøvelse ved domstolene Indehavere af forældremyndigheden samt børn, der er fyldt 12 år, har ret til at anmode om, at Ankestyrelsens kendelse indbringes for det civile retssystem.

Dette krav skal fremsættes senest fire uger efter, at afgørelsen er blevet forkyndt for advokaterne. Forberedelse af sagen til behandling i retten Når Ankestyrelsen modtager en anmodning om retslig prøvelse, skal sagen oprettes på domstolenes elektroniske sagsportal inden for fem arbejdsdage. Der er tale om et civilt søgsmål, hvor parten sagsøger Ankestyrelsen, og det er dermed Ankestyrelsens beslutning - ikke børn og unge-udvalgets oprindelige afgørelse - der er genstand for retssagen.

Når retten har registreret søgsmålet, fastsættes et tidspunkt for sagens hovedforhandling. Der findes ingen lovbestemt tidsfrist for, hvornår denne forhandling skal finde sted. Når datoen er fastlagt, påbegynder Ankestyrelsen den egentlige sagsforberedelse. Det indebærer indhentning af de nyeste oplysninger fra den kommunale forvaltning angående barnets situation og eventuelle erfaringer med overvåget samvær.

Ankestyrelsen rekvirerer ligeledes statusrapporter fra barnets skole eller institution samt fra anbringelsesstedet eller plejefamilien. Der kan også indhentes udtalelser fra andre fagfolk, som har daglig kontakt med barnet. Som en del af forberedelsen gennemføres en børnesamtale, så barnets egne synspunkter kan blive hørt.

På baggrund af det indsamlede materiale udarbejder Ankestyrelsen en redegørelse. Denne redegørelse fungerer som et resumé af sagens faktiske omstændigheder og belyser både de forhold, der støtter styrelsens afgørelse, og de punkter, der taler for sagsøgernes påstand. I redegørelsen præsenteres også de juridiske argumenter for, hvorfor domstolen bør stadfæste afgørelsen.

Materialet uploades til den digitale portal to til tre uger før retssagen, hvorefter dommere, parter og advokater får adgang til dokumenterne. Egne rettergangsfuldmægtige i Ankestyrelsen Tidligere overdrog Ankestyrelsen alle retssager til Kammeradvokaten, som fungerede som styrelsens eksterne repræsentant. I løbet af 2019 og 2020 har Ankestyrelsen imidlertid gradvist hjemtaget opgaverne, således at styrelsens egne procesfuldmægtige nu fører alle sager ved byretterne.

Sager, der ankes til landsretten, varetages dog fortsat af Kammeradvokaten på vegne af Ankestyrelsen. Byrettens behandling af sagen Under hovedforhandlingen består retten af tre medlemmer: en juridisk dommer, en sagkyndig inden for børneforsorg samt en sagkyndig i enten psykologi eller børne- og ungdomspsykiatri. Hvert medlem har én stemme, og afgørelsen træffes ved flertal.

Til stede i retssalen er Ankestyrelsens repræsentant, forældremyndighedsindehaverne med deres advokater samt advokater for børn over 12 år. I visse tilfælde deltager også en repræsentant fra kommunen som observatør. Hvis et barn over 12 år er mødt op, indledes sagen typisk med, at barnet afgiver sin forklaring til dommerne, hvorefter barnet kan forlade retslokalet for at blive skånet for den videre proces.

Under retsmødet fremlægger advokaterne og Ankestyrelsen deres påstande, og styrelsens repræsentant opsummerer sagens oplysninger. Herefter får sagsøgerne mulighed for at udtale sig og besvare spørgsmål fra deres egen advokat samt fra Ankestyrelsen og øvrige advokater. Ankestyrelsen indkalder sjældent vidner selv, men forældrene kan ønske at føre familiemedlemmer eller støttepersoner som vidner.

Retten tager stilling til, om vidneførelse kan tillades, hvilket normalt accepteres, medmindre der foreligger vægtige indvendinger. Retsmødet afsluttes med de juridiske procedurer, hvor parterne argumenterer for deres synspunkter, hvorefter der normalt går en til to uger, før dommen afsiges. Kendelsen lægges på den elektroniske sagsportal til gennemsyn for alle parter, og Ankestyrelsen informerer efterfølgende kommunen om udfaldet.

Byrettens dom er endelig i den forstand, at den er gældende, indtil sagen på ny skal behandles i børn og unge-udvalget på grund af udløbne frister eller væsentlige ændringer i familiens situation. Enkelte sager går videre til landsretten Parterne har mulighed for at søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få byrettens dom efterprøvet i landsretten. En sådan tilladelse gives kun, hvis sagen har principiel karakter, eller hvis særlige omstændigheder taler for det.

Dette sker kun i meget begrænset omfang; i 2020 førte Ankestyrelsen 1.621 sager i byretten, mens kun 7 sager blev realitetsbehandlet i landsretten samme år. Ankestyrelsen får medhold i 96,9 procent af sagerne. Det skal dog bemærkes, at det også tæller som medhold, hvis retten bekræfter anbringelsen, men ændrer på genbehandlingsfristen. Derfor vil mange kommuner opleve, at de skal tage en sag op til fornyet vurdering på et andet tidspunkt, end Ankestyrelsen oprindeligt havde fastsat.

Sidst opdateret