Behandling af kronisk bronkitis

Udskillelse af slim. Åndedrætsbesvær, også kendt som dyspnø, samt hvæsende vejrtrækning. En blålig nuance, cyanose, af huden og læberne. Disse symptomer opstår som en konsekvens af utilstrækkelig iltoptagelse og manifesterer sig typisk sent i sygdomsforløbet som et tegn på fremskreden lidelse. Det er ikke usædvanligt, at rygere oplever en morgenhoste, der ofte kaldes tobakshoste.

Dog bør en forværring af denne hoste eller fremkomst af åndedrætsvanskeligheder tages alvorligt, og læge bør konsulteres. Ydermere er det essentielt at undgå passiv rygning samt ophold i stærkt forurenede eller støvede omgivelser. Diagnosen baseres på de observerede symptomer og en grundig sygehistorie, som oftest vil afsløre mange års tobaksforbrug eller eksponering for støvfyldte arbejdsmiljøer.

En supplerende undersøgelse med røntgenbilleder af lungerne foretages ligeledes. Behandling af kronisk bronkitis Behandlingen af kronisk bronkitis fokuserer primært på at lindre symptomerne. Når der først er opstået arvævsdannelse, kan den forårsagede skade ikke repareres. Hvis personen fortsat ryger, kan der tilbydes støtte til rygeafvænning.

Infektioner i de øvre luftveje, såsom forkølelse og influenza, kan forværre tilstanden yderligere. Derfor er det afgørende at forsøge at undgå personer, der nyser og hoster, i det omfang det er praktisk muligt. Hvis man pådrager sig en øvre luftvejsinfektion, bør den behandles omgående for at minimere risikoen for spredning til bronkierne.

Symptombehandlingen kan implementeres på flere måder. For det første kan der administreres medicin, der udvider bronkierne og afslapper den omkringliggende muskulatur, hvilket letter luftens passage ned i lungerne. Derudover anvendes antibiotisk behandling i tilfælde af bakterielle infektioner. I visse situationer kan antibiotika også ordineres ved virusinfektioner, selvom den direkte effekt på virus er begrænset.

Dette skyldes, at immunsystemet er svækket under en virusinfektion, hvilket øger risikoen for en sekundær bakteriel infektion. Forebyggende antibiotisk behandling kan undertiden gives, hvis der vurderes at være en signifikant risiko for udvikling af bakterielle infektioner af forskellige årsager. Det er af stor betydning at opretholde en effektiv åndedrætsfunktion.

Dette kan opnås dels gennem specifikke åndedrætsøvelser, også kendt som lungefysioterapi, og dels ved at dyrke motion, så vidt helbredet tillader det. Ved fremskreden sygdom og den deraf følgende konstante iltmangel kan iltbehandling tilbydes, og mange individer med kronisk bronkitis modtager iltbehandling i hjemmet. Dette tilbud er dog betinget af, at personen er ophørt med at ryge, da rygning i nærheden af iltudstyr kan være yderst farligt.

Det er strengt forbudt at anvende hostestillende medicin, da dette kan medføre, at slimen bliver mere sejtflydende, hvilket yderligere kan forværre sygdommen. Forløb og komplikationer Som tidligere nævnt, starter sygdommen ofte med gentagne episoder af relativt kort varighed. Med tiden bliver symptomerne mere vedvarende. Ofte vil der dannes arvæv, og de små luftveje vil permanent blive forsnæret eller obstrueret.

I sådanne tilfælde har individet udviklet det, der kaldes kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), som også refereres til som rygerlunger. Dette er en alvorlig tilstand, der resulterer i, at en gradvist mindre mængde luft kan passere til lungerne. Personer med KOL oplever derfor over tid svær åndenød og en blåfarvning af hud og læber (cyanose) grundet iltmangel.

Kronisk bronkitis kompliceres hyppigt af recidiverende bakterielle infektioner i bronkierne, kendt som akut bronkitis. Under disse infektionstilstande sker der en akut forværring af den obstruktivitet i lungerne. Der eksisterer ligeledes en markant risiko for, at disse infektioner kan sprede sig til lungevævet og forårsage lungebetændelse. Lungebetændelse kan føre til ødelæggelse af lungevæv og dermed arvævsdannelse.

Dette kompromitterer blodgennemstrømningen i lungerne og kan på sigt medføre en stigning i blodtrykket i lungekredsløbet, hvilket yderligere kan resultere i højresidig hjertesvigt. Ødelæggelse af lungevæv kan også føre til lungeemfysem. Desuden associeres kronisk bronkitis med en øget incidens af lungekræft. Dette er formentlig snarere et udtryk for langvarig tobaksbrug end en direkte kausal sammenhæng mellem kronisk bronkitis og lungekræft.

Særligt ved markant nedsat lungefunktion og KOL er kronisk bronkitis således forbundet med en øget dødelighed. Udviklingen af sygdommen kan dog bremses ved rygestop.

Hvis man ophører med at ryge, og sygdommen endnu ikke er for fremskreden, er det muligt at leve mange år med kronisk bronkitis og opretholde en god livskvalitet uden væsentlige begrænsninger. Se relaterede artikler.